Greve Kommune er partner i klimasamarbejdet Gate 21.

Gate 21 er et offentligt-privat samarbejde imellem kommuner, forskningsinstitutioner og private virksomheder om løsninger på udfordringer på klimaområdet.

Greve Kommune har valgt at blive partner i samarbejdet. Det betyder, at Greve Kommune har adgang til et netværk af samarbejdspartnere, som kan hjælpe kommunen til at udvikle og afprøve demonstrationsprojekter og løsninger på klima-udfordringer af et større omfang, end kommunen ville kunne selvstændigt. Kommunen kan desuden trække på de erfaringer, som samarbejdet genererer.