Spildevand er det vand, som vi skal af med. Det kan undervejs udfordringer og risici, som vi skal håndtere.

Spildevand kan være det regnvand, som jorden ikke umiddelbart kan opsuge.

Det kan undervejs komme i kontakt med bakterier og stoffer som kan forurene vandet. Det kan for eksempel være olie.

Spildevand kan også være vand som er brugt til rengøring eller lign. Det kan indeholde snavs og sæbestoffer, som naturen ikke har godt af.

Spildevand kan selvfølgelig også være det, der kommer ud af vores toiletter. Det er vigtigt, at vi ikke kommer i kontakt med det, da det kan overføre sygdomme til mennesker.

Det er Greve Kommunes opgave at planlægge og give tilladelser, så det håndteres sikkert. Samtidigt skal vi forsøge at bruge de ressourcer og de kvaliteter, som er i vandet.

Fra tid til anden har vi afgørelser eller høringer om spildevand, som du kan finde her.

Kildeopsporing af fejltilslutninger på kloaknettet

I 2016 startede Greve kommune arbejdet med kildeopsporings for at finde fejltilslutninger på regnvandskloakken. Greve Kommune har i samarbejde med konsulentfirmaet Amphi-Bac foretaget 3 runder med prøvetagning i Streget, Olsbækken og Lille Vejleå, på baggrund af tidligere resultater vil Amphi-Bac nu starte på den 4. runde.

Denne 4. runde vil koncentrere sig om Grevebækken og Streget. Grevebækken har vist sig at være en betydelig kilde til belastning af Olsbækken med spildevand. Der vil blive taget vand prøver i Grevebækken i tørvejr og i regnvejr, for at indkredse forureningskilden.

I Streget er der 5 regnvandsledninger med udløbsledning til Streget. I ledningerne er der tidligere målt høje koncentrationer af spildevand. Der vil i den kommende prøvetagningsrunde blive udtaget prøver opstrøms i ledningsnettet for at indsnævre forureningskilderne.

Yderligere vil der blive taget enkelte prøver fra Olsbækken for at kunne følge effekten af opsporingsarbejdet.

Prøvetagningsperioden forløber til og med badevandssæsonen 2019 alt efter vejrforholdene.