Undersøgelse af miljøtilstanden i vandløb 2018

Greve Kommune vil i samarbejde med Fiskeøkologisk Laboratorium undersøge miljøtilstanden i offentlige vandløb. Undersøgelserne vil blive gennemført i perioden april-oktober 2018. Undersøgelserne omfatter følgende:

  • Indsamling af smådyrsfauna i henhold til Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI) på 30 udvalgte lokaliteter i vandløb.
  • Planteundersøgelser på 4 udvalgte lokaliteter i vandløb.
  • Fiskeundersøgelser (eletrofiskeri) på 15 udvalgte lokaliteter i vandløb.

Undersøgelsen vil blive udført af ansatte i Fiskeøkologisk Laboratorium, som Greve Kommune har bemyndiget til færdsel i de pågældende vandløb. Formålet med undersøgelserne er, at tilvejebringe opdateret viden om miljøtilstanden i kommunens vandløb.

Resultaterne af de biologiske undersøgelser vil indgå i udmøntning af de statslige vandområdeplaner, tilrettelæggelse af vandløbsvedligehold, revision af vandløbsregulativer, planlægning af vandløbs- og klimatilpasningsprojekter, opfølgning på spildevandsplan og tilrettelæggelse af miljøtilsyn m.v.

Resultaterne forventes at foreligge ultimo 2018, og vil herefter kunne ses her på siden. 

Resultaterne af tidligere års undersøgelser kan "downloades" i højre side.