Kommunen vedligeholder vandløbene blandt andet ved at skære grøde to gange om året.

Omfanget af vedligeholdelsen er beskrevet i regulativerne for de enkelte vandløb.

Vandløbene vedligeholdes så de enkelte vandløbs skikkelse og evne til at føre vand ikke ændres.

Sikring af gennemstrømning af vand

Beplantningen i vandløbet skæres for at sikre gennemstrømning. Første grødeskæring udfører vi normalt i juni - august og anden grødeskæring i august - oktober.

Ved første grødeskæring fjerner vi grøde i en slynget strømrende i halvdelen af vandløbsbredden. Ved anden grødeskæringen fjerner vi grøde i en slynget strømrende i to tredjedel af vandløbsbredden. Grøden fjernes enten med le eller klippes med maskine. Samtidig studses beplantningen på vandløbets sider.

Vandløbene oprenses yderst sjældent - kun såfremt vi ved måling/beregning har konstateret, at vandføringsevnen ikke er i orden.

Eventuel oprensning udføres i perioden september til oktober.

Arbejdet udføres af åmænd fra PV Greve.