Tandfrembrud

Det er meget forskelligt, hvornår mælketænderne bryder frem. De fleste får deres første tand, når de er omkring ½ år. Andre får deres første tand, når de er over 1 år. Bare tag det roligt, tænderne skal nok komme.

Sander på 1 år har 8 mælketænder

Sander på 1 år har fået 8 mælketænder.
Foto:
Fotograf Allan Hansen

Problemer med tandfrembruddet?

Tandkødet bliver hvidt og føles hårdt, lige før mælketanden bryder frem. Barnet kan blive irriteret. Mange børn kan lide at bide i en bidering i den periode. Du kan også masere gummerne med din finger eller en blød babytandbørste.

På tegningen ses cirka, hvornår tænderne bryder frem.

Hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med dit barns tandfrembrud, så kontakt Tandplejen.