Børst på andre

Kontakt

Omsorgstandplejen
Dønnergårds Allé 221
2670 Greve
Tlf.43 97 33 33
gkt@greve.dk

Det kan være nødvendigt, at andre hjælper til med tandbørstningen.

Inden du går i gang.

Inden du går i gang med at børste tænder på andre, så vær klar over, at du måske vil opleve:

  • at det er vanskeligt at børste tænder på andre.
  • at man går personligt tæt på.
  • at det må være ubehageligt at få børstet tænder af andre.

Hvis man er flere om at vaske beboeren, kan det også være en fordel, at være flere om at børste tænderne, en til at børste og en til at støtte beboerens hoved.

Bedste arbejdsstillinger.

De bedste arbejdsstillinger opnås ved at børste tænderne, når beboeren endnu ligger i sengen, eller når beboeren sidder på en stol og hjælperen står bagved. Gå systematisk til værks, så ingen steder springes over.

Tandbørstning.

Det er en god idé at børste efter et bestemt system, så alle sider af tænderne bliver rene. Først børstes i overkæben:

  1. start på den bageste tand i venstre side og børst alle ydersider til den bageste tand i højre side.
  2. derefter børstes indersiderne også fra venstre mod højre.
  3. til sidst børstes kindtændernes tyggeflader i venstre og højre side.

Det samme system benyttes i underkæben.