Topbillede_sporgsmaal

Træningsenheden
Hundige Alle 11F
2670 Greve
43 97 34 10 (ml. 8-11)

Du kan kontakte os og sende sikker mail til Træningsenheden

 

Her kan du finde spørgsmål og svar om genoptræning

Hvem kan få genoptræning?

Jf. § 140 i Sundhedsloven har alle patienter, som en læge vurderer har behov for genoptræning, ret til at få en genoptræningsplan. Med genoptræningsplanen kan patienterne få genoptræning i fx Træningsenheden.

Jf. § 86 i Serviceloven kan borgere med behov for genoptræning få bevilget det af kommunen. Det er Visitationen i Center for Sundhed og Pleje, som vurderer, om en borger kan få bevilget gentoptræning.

Hvordan kan jeg eller min pårørende få genoptræning?

Hvis du eller din pårørende ikke har været i kontakt med sygehuset og har oplevet, at du/din pårørende har behov for genoptræning, skal du/din pårørende kontakte Greve Kommunes Visitation på tlf. 43 97 97 97 mellem kl. 9-12.

Hvorfor er jeg ikke blevet kontaktet?

Hvis du har været til behandling på sygehuset, og lægen har vurderet, at du skal have genoptræning, skal sygehuset sende en genoptræningsplan til Træningsenheden. Hvis du ikke har hørt noget, kan det skyldes, at sygehuset ikke har fået afsendt genoptræningsplanen. Vi har tre hverdage til at kontakte dig. Hvis du ikke har hørt noget en uge efter, du er kommet hjem fra sygehuset, så kontakt venligst Træningsenheden på tlf. 43 97 34 10 i tidsrummet kl. 8-11.

Hvis du er blevet visiteret til genoptræning af en visitator, men ikke har hørt noget, så kontakt venligst enten  Visitationen på tlf. 43 97 97 97 kl. 9-12 eller Træningsenheden på tlf. 43 97 34 10 kl. 8-11.

Hvordan melder jeg afbud?

Hvis du er syg eller på anden måde forhindret i at møde til aftalt tid, bedes du kontakte Træningsenheden hurtigst muligt på tlf. 43 97 34 10 i tidsrummet kl. 8-11 på hverdage.

Hvis du er akut forhindret efter kl. 11, kan Træningsenheden kontaktes på tlf. 43 97 34 11 indtil kl. 15.00.

Hvad koster det?

Kommunal genoptræning er gratis.

Hvad skal jeg have med og på?

Du skal ikke have noget specielt tøj på, men vi anbefaler, at du tager tøj på, du kan bevæge dig og svede i. Det kan desuden være hensigtsmæssigt, at du til første undersøgelse tager tøj på, der er letaftageligt i det område, hvor du skal undersøges. Hvis du har fået et træningsprogram på sygehuset, må du gerne tage det med.

Har jeg mulighed for at få et bad efter træning?

Vi har desværre ikke nogen badefaciliteter.