motionstilbud.jpg

Træningsenheden
Hundige Alle 11F
2670 Greve
43 97 34 10 (ml. 8-11)

Du kan kontakte os og sende sikker mail til Træningsenheden

 

I Greve Kommune er der rig mulighed for at fastholde og videreudvikle det funktionsniveau, du har opnået gennem genoptræning eller rehabilitering.

Både patientforeninger og idrætsforeninger har forskellige tilbud, der enten retter sig mod en borgergruppe med en specifik diagnose/sygdomsproblematik, f.eks. gigt, eller en specifik træningsart, f.eks. dans eller svømning.

Motionstilbuddet er et visiteret tilbud til borgere, der har svært ved at finde motivationen til træning og som har brug for støtte til at holde sig igang. Holdene er opdelt efter funktionsniveau. Der er informationsmøde to gange årligt. Tilbuddet visiteres af Sundhedsteamet.

I træningslokalerne på plejecentrene er der Åben Træning for pensionister bosiddende i plejecenterets distrikt. Tilbuddet kræver ikke tilmelding og er for de borgere, der på egen hånd kan benytte forskellige træningsmaskiner og forskellige redskaber. Frivillige borgere hjælper med indstilling af maskiner mv., og hver 3. uge er der en fysioterapeut til stede til at svare på eventuelle spørgsmål.

Åben Træning på plejecentrene:

Møllehøj: Mandag og torsdag kl. 12-13.30

Nældebjerg: Mandag, onsdag og fredag kl. 9.30-11

Strandcenteret: Mandag og fredag kl. 12-13.30 samt tirsdag og torsdag kl. 11-12.30

Langagergård: Tirsdag og torsdag kl. 12-13.30