Loungeområde EC15 402    IR 451x220

ErhvervsCentret Greve tilbyder iværksættere og virksomheder vejledning, sparring og information inden for opstart, drift og udvikling af virksomhed. 

Er du iværksætter?

Hvis du overvejer eller allerede er i gang med at starte en virksomhed tilbyder ErhvervsCentret gratis vejledning og sparring til dig bosiddende i Greve Kommune.

Vejledningen kan handle om alt inden for opstart, drift og udvikling af virksomhed, herunder emner som valg af forretningsmodel, moms og skat, budgetter, valg af virksomhedsform, udarbejdelse af forretningsplan samt salg og markedsføring.

Hvis dine spørgsmål eller udfordringer kræver særlig faglig ekspertviden kan vi henvise dig til relevante rådgivere lokalt eller hos Erhvervshus Sjælland.

Du kan læse mere om mulighederne her.

Kurser og arrangementer

ErhvervsCentret afholder også løbende arrangementer og kurser for iværksættere og virksomheder. Blandt andet afholdes hvert kvartal et opstartsmøde for alle interesserede. Du kan se kommende arrangementer og kurser her eller tilmelde dig vores nyhedsbrev her, så du løbende modtager information om kommende arrangementer og andre nyheder fra det lokale erhvervsliv i Greve.

Der er også en facebookgruppe for lokale iværksættere, Greve-Solrød Iværksætterne, som du er velkommen til at melde dig ind i, ligesom også ErhvervsCentret har sin egen facebookside, som du er velkommen til at følge, så du kan holde dig orienteret.