Olie- og benzinudskillere med tilhørende sandfang er omfattet af Greve Kommunes regulativ for erhvervsaffald

Greve Kommune har en ordning for tømning af olie- og benzinudskillere med tilhørende sandfang. Ordningen omfatter kontrol, tømning og bortskaffelse af affald fra olie- og benzinudskillere og sandfang.

Anmeldepligt

Alle grundejere, virksomheder eller institutioner i Greve Kommune, der har olie- og benzinudskiller(e) og sandfang som en del af deres afløbssystem, skal anmelde det til Greve Kommune.

I højre side finder du et skema til anmeldelse og tilmelding af olie- og benzinudskillere med tilhørende sandfang. Skemaet skal udfyldes og sendes til Greve Kommune. Sammen med anmeldelsen skal du aflevere en kloaktegning, hvor placeringen af olie- og benzinudskiller(e) og sandfang kan ses.

Når du har indsendt skemaet, bliver din(e) olie- og benzinudskiller(e) og sandfang automatisk tilmeldt Greve Kommunes tømningsordning.

Tømning og pejling

I henhold til Greve Kommunes erhvervsaffaldsregulativ skal olie- og benzinudskillere, som ikke tilføres processpildevand, pejles mindst én gang årligt og tømmes efter behov.