Billede Til Nyhed

ErhvervsCentret fungerer som en nem indgang for erhvervslivet til Greve Kommune.

ErhvervsCentret er beliggende på Korskildelund 6, 2670 Greve.

Flyt din virksomhed til Greve

Overvejer du at etablere din virksomhed i Greve? Eller går I med tanker om at flytte virksomheden til Greve kommune, så tøv ikke med at kontakte os.

Greve er en kommune, hvor det er attraktivt at drive virksomhed, og hvor flere og flere virksomheder vælger at etablere sig. Kommunen rummer knap 5.000 virksomheder, svarende til cirka én virksomhed pr. tiende indbygger i kommunen.

Virksomhederne fremhæver bl.a. kommunens erhvervsvenlighed, de stærke rammevilkår, den attraktive beliggenhed og ikke mindst det gode samarbejde, der er mellem virksomhederne og kommunen.

ErhvervsCentret Greve står til rådighed
Alle iværksættere og virksomheder, der overvejer at starte virksomhed i eller flytte deres forretning til Greve tilbydes professionel sparring på alle relevante områder inden for virksomhedsopstart og –udvikling.

Bliv klogere på Greve som erhvervskommune på ErhvervsCentrets hjemmeside og få overblik over de tilbud og attraktive rammevilkår, som kommunen tilbyder.

Skriv til sha@greve.dk eller ring på 42722321, så står vi klar til at hjælpe.

Du kan også holde dig orienteret og deltage i en dialog med os og andre i lokalområdet ved at følge os på vores Facebookside.