Fællesbillede

Kontakt

HR@greve.dk
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43 97 97 97

Bliv kontorelev og få en uddannelse med speciale inden for Offentlig administration.

Vælger du en kontorelevuddannelse i Greve Kommune, får du en spændende og alsidig uddannelse.

Uddannelsen veksler mellem praktik i kommunen, hvor du kommer til at høre til i ét center og skoleperioder på Next uddannelse København. Skoleperioderne varer fra 1 – 4 uger.

I Greve Kommune vægter vi tryghed i ansættelsen og en elevuddannelse, som er målrettet, og hvor du opnår god viden inden for dit center. Du kommer til at give dit bidrag til, hvordan fremtidens offentlige administration kan udvikles, så det skaber mest mulig mening for borgerne. Du vil igennem uddannelsen, få indsigt og læring om, hvilke opgaver og formål en kommune har for borgerne. Du vil få viden om lovgivning og administration og blive god til at løse de opgaver, som du bliver oplært i.

Der bliver udarbejdet uddannelsesplan og afholdt evalueringssamtaler, så vi sikrer kvalitet og udvikling i uddannelsesforløbet.

Greve Kommune ansætter kontorelever én gang om året med opstart den 1. september. Vi annoncerer de ledige elevpladser via vores hjemmeside i februar måned.

Greve Kommune er opdelt i 7 centre, der alle er selvstændige enheder. I elevtiden er der gode muligheder for at opnå kendskab til kommunens institutioner, og opnå en bred indsigt i kommunens mange forskellige opgaver.