En elevplads i Greve Kommune giver et godt afsæt for en videre karriere.
I Greve Kommune arbejder vi løbende med udvikling af elevarbejdet for at imødekomme elevernes og det offentliges krav og forventninger til uddannelse og job. Samtidig vil vi sikre kommunens behov for arbejdskraft og kvalifikationer i fremtiden.

Som elev i Greve Kommune får du en kvalificeret uddannelse, hvor vi tilbyder, at du får en mere dybdegående viden inden for specifikt center/stab. Hos os får du ansvar, bliver udfordret og får en dagligdag med afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver.

I Greve Kommune er der respekt om dig, men også forventninger og krav til din indsats og engagement.

Vi ønsker at uddanne fagligt og personligt kompetente elever, der mere eller mindre kan glide direkte ind i et job, når uddannelsen er færdig. Dermed er vi med til at sikre, at vi kan ansætte kvalificerede og kompetente medarbejdere i fremtiden.