Har du lyst til at arbejde inden for det pædagogiske fag? Bliv pædagogisk assistentelev i Greve Kommune.

Som pædagogisk assistent arbejder du med børn, unge og voksne i institutioner, på skoler eller i private hjem.

Den pædagogiske assistentuddannelse er for dig, der ønsker at arbejde inden for det pædagogiske fag, primært med børn og unge.

Uddannelsen varer to år og to måneder, og uddannelsen skifter mellem skole- og praktikperioder.

Som elev på den pædagogiske assistentuddannelse er du ansat i Greve Kommune, og det er i de kommunale institutioner, at du vil have dine praktikforløb.

Alle skoleforløb foregår på ZBC's afdeling i Køge. Du bliver undervist i grundfag, områdefag og valgfrie specialefag. Du har også mulighed for at følge undervisningen i nogle af skolens valgfag.

Krav
For alle ansøgere er det et krav, at grundforløb 2 PA er bestået, eller at ansøgere kan dokumentere, at de er i gang med grundforløbet, når de søger en elevstilling i Greve Kommune.

Alle ansøgere vil, i forbindelse med tilbud om en elevansættelse, blive bedt om at fremsende en straffeattest og en børneattest.

For ansøgere som ikke har dansk pas, skal opholds -og arbejdstilladelse fremvises i forbindelse med ansættelse.

Optagelse og ansættelse
Greve Kommune er din arbejdsgiver gennem hele uddannelsen og du ansættes på en uddannelsesaftale, det vil sige en tidsbegrænset ansættelseskontrakt.

Du skal søge din elevansættelse under ledige stillinger på Greve Kommunes hjemmeside:
Greve.dk: Job i Greve Kommune

Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Udgifter til bøger dækker du selv.

Længden af uddannelsesaftalen afhænger af, hvilke uddannelser du har afsluttet, før du ønsker at blive optaget på uddannelsen til pædagogisk assistent. Læs mere om realkompetencevurdering: 
SOSU ZBC's informationsside

Økonomi
Du er under uddannelse sikret elevløn. Du kan læse mere om elevløn her:
FOA: Løn for elever på SOSU-uddannelsen 

Læs mere om uddannelsen: SOSU ZBC's informationsside