På Greve Kommunes Facebookside kan du nemt og uformelt komme i dialog med andre om emner, der vedrører Greve Kommune. Her er plads til både forslag, ris og ros. For at sikre en god debat er der dog nogle ’færdselsregler’, som vi vil bede dig overholde.

  • Indlæg må ikke indeholde injurierende eller racistiske ytringer
  • Indlæg må ikke indeholde groft nedsættende ytringer om personer eller firmaer
  • Indlæg må ikke indeholde reklamebudskaber
  • Indlæg skal overholde ophavsretten
  • Brug ikke et upassende eller krænkende sprog
  • Undlad at hænge kommunale medarbejdere ud med navns nævnelse eller nedladende betegnelser.
  • Undlad at tæppebombe siden med indlæg. Det virker som 'spam' og spolerer debatten
  • Slet ikke andre indlæg end dine egne

Vi forbeholder os retten til at slette indlæg og eventuelt blokere en bruger, hvis reglerne ikke overholdes.

Vi sagsbehandler IKKE på Facebook. Får vi henvendelser, der kræver sagsbehandling, vil vi henvise til en relevant afdeling eller fagperson i Greve Kommune. Desuden fraråder vi, at du opslår personlige oplysninger eller personsager på Greve Kommunes Facebookside.

Vi svarer så vidt muligt inden for 48 timer.

Skriv til os på facebook@greve.dk