Corona Test

Allerede nu kan man bestille tid til coronatest i Greve.

Hver onsdag kan alle nu blive testet for corona i Greve Kommune.

Nu bliver det lettere at blive testet for coronavirus i Greve Kommune. Fra onsdag den 8. juli opretter Region Sjælland nemlig et lokalt testcenter to timer om ugen i Greve Kommune. Testcenteret holder åbent mellem 13.30 og 15.30, og man skal booke tid for at blive testet.

For at blive testet skal du gøre følgende:

  • Gå ind på coronaprover.dk og log på med NemID. Hvis du ikke har NemID, kan du booke tid på tlf. 57 68 42 33.
  • Vælg prøvetagningssted - Testcenter Greve.
  • Vælg dato og tidspunkt.
  • Bekræft dit valg.

Testcentret bliver oprettet i Træningsenheden, Hundige Allé 11, 2670 Greve.

Når du møder op for at få taget prøven, skal du medbringe sundhedskort eller billed-ID. Svaret får du efterfølgende på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen eller på tlf. 57 68 42 33.