penge

Kontakt

Center for Byråd & Borgerservice
Tlf.43 97 97 97
raadhus@greve.dk

I fremtiden skal Greve Kommune selv sørge for, at kommunen får den ejendomsskat, som borgerne i kommunen skylder.

Fra den 1. februar 2017 har Greve Kommune selv muligheden for, at opkræve den gæld, som kommunens borgere og virksomheder ikke har betalt. Det er resultatet af et samarbejde mellem Regeringen og KL.

Borgerservicechef, Tina Malling Kiær, har tidligere fortalt, at der ikke er kommet mange penge i kommunekassen via SKAT. Hun er derfor rigtigt glad for, at kommunerne nu overtager arbejdet med at opkræve ejendomsskatter.

”Hos kommunerne har vi en anden og mere nær relation til borgerne. Det gør det nemmere for os, at få en god dialog med borgerne om afbetaling af en eventuel gæld,” siger Tina Malling Kiær.

Udover ejendomsskatter er det også blevet Greve Kommunes opgave, at tage sig af, hvis en borger ikke har betalt; grundskyld, dækningsafgift, rottebekæmpelse, renovation, skorstensfejning, hegnssyn, byggetilladelser og vejkendelser i forbindelse med en tvangsauktion.

Greve Kommune overtager de sager, som bliver indberettet efter d. 1 februar 2017.

Det bliver pantefogederne i Greve Kommune, som får ansvaret for at opkræve ejendomsskatter. Arbejdet begynder til maj, når kommunen får sit nye inddrivelsessystem.