Nu er det vedtaget: Affald bliver dyrere til foråret

Ny Affaldsordning I Greve Beskåret

Gebyrerne er nu vedtaget, og de træder i kraft i maj 2020, når Greveborgerne skal sortere affald.

Nye gebyrer på husholdningsaffald i Greve Kommune er nu endeligt vedtaget

Byrådet vedtog i går aftes de nye gebyrer for affald, som skal træde i kraft 1. maj til næste år. Prisen stiger med 851,13 kroner pr år for en bolig med egne affaldsbeholdere. Til gengæld bliver Greve Kommune også lidt grønnere. 

Gebyrer som forventet

"Det koster både lidt ekstra besvær og lidt ekstra penge at sortere affaldet bedre, men det er også nødvendigt, hvis Greve Kommune skal leve op til EU's regler om affald. Heldigvis ligger gebyrstigningerne inden for det, vi havde forventet", siger Mortan Martinsson, formand for Teknik- og Miljøudvalget. 

Stigning i maj

På byrådsmødet vedtog politikerne to gebyrblade. Et gebyrblad for perioden fra nytår og til 30. april, hvor gebyrerne er, som vi kender dem nu. Og et fra 1. maj til 31. december, hvor gebyrerne bliver vist for både almindelige parcelhuse, lejligheder, brug af genbrugsstationen med mere. 

I Greve Kommune er det KLAR Forsyning, som står for affaldsordningerne. Det er også KLAR Forsyning som i den kommende tid vil sørge for, at alle borgere og boligselskaber får de affaldsbeholdere og sorteringssystemer, som skal til.

Læs mere

På hjemmesiden www.klarforsyning.dk kan man læse mere, lige som forsyningsselskabet har oprettet facebooksiden "KLAR til sortering", hvor der løbende bliver postet information. Greve Kommune informerer på www.greve.dk/affald.