megabanner_JensOlsen.jpg

Jens Olesen er ny skoleleder på Mosedeskolen.

Mosedeskolen har ansat en ny skoleleder, som glæder sig til at bruge skolens mange muligheder for at kombinere læring og bevægelse.

Jens Olsen er blevet ansat på Mosedeskolen fra den 1. august 2017 som ny skoleleder. På rådhuset er centerchef for Dagtilbud & Skoler, Rasmus Johnsen, glad for, at Greve Kommune kan tiltrække mange dygtige ansøgere, og han ser frem til samarbejdet:

”Jens Olsen vil give Mosedeskolen en skarp profil, hvor medarbejdere og forældre samarbejder og løfter i flok. Jens er meget ambitiøs og vil give eleverne masser af læring med i bagagen”.

Jens Olsen har 17 års erfaring med skoleledelse og kommer fra en stilling som skoleleder på Tinderhøj skole i Rødovre.

”Mosedeskolen har nogle rigtig gode muligheder for, at eleverne kan udfolde sig både inde og ude. Det ligger mig meget på sinde, at elevernes skoledag er præget af et højt fagligt læringsmiljø, som går "hånd i hånd" med en god trivsel – således får eleverne de bedst mulige kompetencer med sig”, siger Jens Olsen. 

Der var mange gode kandidater til stillingen. Valget faldt på Jens Olsen grundet hans nærværende og fagligt stærke fremtræden.

Jens Olsen er 53 år og bor på Østerbro i København.

Kontakt

Center for Byråd og Borgerservice
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43979797
valg@greve.dk