tivoli-mosede-fort.png

Kontakt

Greve Borgerhus
Greveager 9
2670 Greve
Tlf.43 97 97 97
kulturogfritid@greve.dk

Sankt Hans-fest på Mosede Fort - midsommerfest for hele familien.

Kom og vær med til den store årlige Sankt Hans-fest i Greve på Mosede Fort. I år med endnu flere forlystelser fra Tivoliland.

Her kan du tage en tur rundt på kræmmermarkedet med de mange boder og opleve god musik med rockabillybandet Wild Wax Combo.

Tivoli og kræmmermarked åbner kl. 12. Restaurant Fortet serverer helstegt pattegris i fortgården fra kl. 18, og Museet for Mosede Fort holder aftenåbent, hvor du blandt andet kan bytte din museumsbillet til et årskort.

På grund af afbrændingsforbud er der desværre ikke bål og fyrværkeri.

Program for Sankt Hans-aften

Kl. 12.00 Tivoliland og kræmmermarked åbner. Bland trylledrikke og quiz med heksene og troldmanden fra Biblioteket
Kl. 20.00 Wild Wax Combo – 50’er rockabilly partyband
Kl. 21.15 Midsommertale ved formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Anne Marie Lyduch
Kl. 21.30 Mie Rasmussen fra Den Musiske Skole synger for til Midsommervisen
Kl. 21.45 Wild Wax Combo fortsætter festen

Husk, at der er tivoli og kræmmermarked fredag fra kl. 16 og lørdag fra kl. 12.