Sankt Hans Fest på Mosede Fort - midsommerfest for hele familien

SanktHans2013_nyhed

Kontakt

Center for Byråd & Borgerservice
Tlf.43 97 97 97
raadhus@greve.dk

Stort program for hele familien med musik, tivoli, kræmmermarked, båltale og festfyrværkeri

Kom og vær med til den store årlige Skt. Hans fest i Greve på Mosede Fort. I år med helt nyt tivoli: Tivoliland.

Her kan du både opleve modeshow anno 1914-1918, god musik med rockabillybandet Wild Wax Combo, god stemning og et kæmpe bål på stranden. Inden da kan du tage en tur rundt på kræmmermarkedet med de mange boder. Tivoli og kræmmermarked åbner kl. 16. men museet for Mosede Fort har åbent fra kl. 11 og har en masse spændende aktiviteter på programmet i anledningen af Sankt Hans. Tjek deres hjemmeside for det fulde program. Det hele slutter af med et brag af et festfyrværkeri når mørket sænker sig.

Program for Sankt Hans aften:

Kl. 16.00 Tivoliland og kræmmermarked åbner

Kl. 19.00 Modeshow anno 1914-1918

Kl. 20.00 Wild Wax Combo – 50’er rockabilly partyband

Kl. 21.15 Båltale ved formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Anne Marie Lyduch

Kl. 21.30 Bålet tændes og Den Musiske Skole synger for til midsommervisen

Festen slutter med festfyrværkeriet ”Slaget ved Mosede Fort”, når mørket falder på.

Husk, at der er tivoli hele weekenden. Åbningstider: Fredag: Kræmmere fra kl. 14, Tivoliland fra kl. 16. Lørdag-søndag: Kræmmere og Tivoliland fra kl. 12.