Nytårsvandring11.jpg

Kontakt

Jens Jensen
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43 97 34 88
jej@greve.dk

Greve Kommune og Hjerteforeningen inviterer til nytårsvandring på stranden.

Traditionen tro indleder Greve Kommune og Hjerteforeningen det nye år med en nytårsvandring på stranden. Det sker d. 1. januar 2019 klokken 14, og alle borgere er velkomne.

Arrangementet starter ved Aktivhuset Olsbækken, hvor borgmester Pernille Beckmann byder velkommen, inden turen går ad Hjertestien til Søndre Mole på Greve Marina og tilbage igen.

3,6 kilometer
”Nytårsvandringen er en af de traditioner, som jeg ser frem til hvert år. Man får både motion, frisk luft i lungerne og mulighed for at snakke med en masse borgere. Jeg kan ikke forestille mig en bedre måde at starte det nye år på”, siger borgmester Pernille Beckmann.

Ruten er i alt 3,6 kilometer lang, og den tager omkring 50 minutter at gå. Halvvejs på ruten er der mulighed for at få en lille en, så man styrket kan gå retur til Olsbækken, hvor der bliver serveret kaffe til de voksne og juice til de små.

Greve Kommune og Hjerteforeningen forventer, at der dukker mange borgere op, da arrangementet de foregående år har været velbesøgt. Derfor anbefaler de, at alle deltagere parkerer deres bil i god afstand fra Olsbæk Strandvej.

Ruten.png