Greve Kommune og ingeniørfirmaet Grontmij A/S har nu gennemført grundige undersøgelser af forekomsten af stoffet PCB i bygningerne og i luften i lokalerne på Tune Skole, Greve Rådhus, Aktivhuset Olsbækken og i Sundhedshuset på Strandskolen.

De grundige undersøgelser er gennemført de steder, hvor screeninger i foråret viste, at der fandtes PCB materiale, men hvor screeningerne også viste, at der ikke var sundhedsskadelige koncentrationer af stoffet i luften.

De nye undersøgelser bekræfter, at der stadig ikke er sundhedsskadelige koncentrationer af PCB i luften nogle af de undersøgte steder.

Tune Skole viser målingerne tillige, at koncentrationen af PCB i it-lokalet er 560 ng/m3. Dermed ligger værdien fortsat inden for Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på mellem 300 og 2000 ng/m3, som betyder, at der maksimalt skal gå to år, før en varig løsning påbegyndes. Der vil i dette lokale blive foretaget endnu en måling. Når den er analyseret i slutningen af uge 51, vil skolen igen blive informeret om resultatet.

rådhuset viser målingerne, at der kun kan påvises PCB i luften i tekøkkenet på 4. sal lang gang, og niveauet er her endnu lavere end ved screeningen i foråret. Alle målinger er dermed under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 300 ng/m3. At niveauet ved screeningen i foråret var højere i tekøkkenet, kan muligvis forklares ved ophobning af støv i lokalet. Der vil blive taget en ekstra kontrolprøve her.

I Sundhedshuset på Strandskolen viser målingerne, at der kan påvises PCB i luften, men koncentrationerne er lavere end ved screeningen i foråret. Alle målingerne er dermed under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 300 ng/m3. Men en enkelt prøve viser 260 ng/m3, og her vil der blive foretaget en ekstra kontrolmåling.

I Aktivhuset Olsbækken kan der ikke påvises PCB i luften. Her vil der ikke blive foretaget yderligere.

De nye målinger på Tune Skole, Rådhuset og Sundhedshuset på Strandskolen vil blive foretaget om en uges tid, og analyseresultaterne af målingerne vil foreligge i slutningen af uge 51. Herefter vil alle blive orienteret om analyseresultaterne og eventuelle planer for, hvad der videre skal ske.