Aktionsværdierne er angivet i tre niveauer.
Højeste niveau
Hvis der er mere end 3000 ng PCB pr. m3 luft, kræver det handling uden unødig forsinkelse.
Sundhedsstyrelsen vurderer her, at ophold over tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko og det må betragtes som en nærliggende sundhedsfare. Det anbefales at der gribes ind uden unødig forsinkelse. Varige løsninger – evt. fraflytning – bør sædvanligvis ske inden 6 måneder.
Mellemste niveau
Hvis der er mellem 300 og 3000 ng PCB pr. m3 luft, skal der lægges en plan for på sigt at nedbringe koncentrationen til under 300 ng PCB/m3 luft.
Ved 2.000 – 3.000 ng PCB/m3 anbefales det, at der maksimalt går ét år før varig løsning påbegyndes.
Ved 300 – 2.000 ng PCB/m3 anbefales det at der maksimalt går to år til varig løsning påbegyndes.
Indtil fraflytning og renovering sættes midlertidige afværgeforanstaltninger i gang, fx ventilation og rengøring.
Laveste niveau
Hvis der er mindre end 300 ng PCB pr. m3 luft. Dette er det laveste niveau, hvor der ikke vurderes at medføre øget helbredsrisiko.