Greve Kommune er så stor, at den kan tilbyde mange typer dagtilbud og skoler. Alle steder er visionen at give børnene tryghed, omsorg og udfordringer, så de vokser op til at tro på sig selv og kan udfolde deres evner.
Hvert eneste dagtilbud og skole har sin unikke profil. Og hvert eneste sted er noget særligt for de voksne og børn, som går der. Én skole fokuserer på bevægelse. En anden tilbyder undervisning for særligt begavede børn.
Alle steder er pædagoger og lærere dedikerede og ambitiøse på børnenes vegne. Både når de skal lære at læse, regne og forstå verden. Og når de skaber fællesskaber, hvor børn trives og føler sig hjemme.