idraetogfritid_top
I Greve er motion en del af hverdagen.

Vores ambition er, at det skal være let for både børn og voksne at få pulsen op og bevæge kroppen.

Kommunen har anlagt cykelstier overalt, så små og store børn selv kan cykle i skole eller til fritidstilbud og venner. Desuden arbejder kommunen på, at parker og byrum skal indbyde til leg og træning.

Mindst halvdelen af alle indbyggere i Greve dyrker en eller anden form for idræt. Mange går til sport sammen med andre i idrætsforening og på organiserede hold. Vi ved også, at mange travle voksne har svært ved at afsætte en fast tid i kalenderen til sport. De bruger i stedet stranden og havnene til løb, vandsport og sejlerliv. Nogle kommer på rideskolerne, andre spiller golf, og mange går i et af vores fitness centre eller svømmer i Greve Svømmehal, hvor der er åbnet fra morgen til aften.

Vores vision er, at alle børn skal finde et fritidstilbud som er sjovt og meningsfuldt for dem. Vi tror på, at børn udvikler sig gennem sporten og det fællesskab der er omkring den. Det fællesskab vil vi give alle børn mulighed for at blive en del af.

I Greve har vi også faciliteter til særligt dygtige talenter og elitesportsfolk. Blandt spiller flere af Greves unge badminton på nationalt og internationalt plan.