video blå stor

Brug fremtidsforskeren, Anne Skare Nielsens ultrakorte filmklip til at sætte professionalismens på dagsordenen

I dette filmklip af Anne Skare Nielsen fra Future Navigator, kommer hun med sit bud på forskellen mellem profession og professionalisme.

Video: Fra profession til professionalisme. Kommunale megatrends

Vi har bedt en leder i Greve Kommune om at reflektere over klippet:

”Tankerne (og eksperimenter i praksis) går i stigende grad i retning af, at kerneopgaven skal løses af medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer, så medarbejdere med specialviden kan komme til at bruge de, og også når det, hvor dette er påkrævet. Det vil sandsynligvis kunne skabe øget effekt.

Det er således ikke et spørgsmål om ’hænder’ og lighed, men et spørgsmål om, hvem der er gode til netop det eller det, og her er uddannelsesbaggrund ikke altid det logiske svar. En tilstrækkelig baggrund i specifikke kurser og efteruddannelser kan blive det mere fleksible svar.

Der er ingen tvivl om, at fagforbundene vil holde på deres rettigheder, men vi ser også – fx hos Socialpædagogerne – en vilje til at tænke med og støtte op om fleksible løsninger, der er blevet til gennem ændret praksis”. Lars Andersen, forstander, Udviklingscenter Greve

Derudover vil du til højre finde refleksioner fra andre ledere, der har set filmklippet.

Brug klippet til at sætte debatten om professionalisme på dagsordenen i din ledergruppe eller blandt dit personale. Film gerne drøftelserne eller send os nogle stikord, som deler vi det via denne side.