Stop Tyven

Kontaktperson

Projektleder

Faranak Hedayati

Fah@greve.dk

Greve Kommune, politiet og Bo Trygt har indgået et nyt partnerskab, der skal mindske antallet af indbrud og skabe mere tryghed i lokalsamfundet.

Færre borgere i Greve skal komme hjem til et hus, der er hærget af indbrudstyve. Derfor har Greve Byråd vedtaget et ambitiøst mål om, at antallet af indbrud skal ned på en tredjedel, og at 2409 flere borgere skal melde sig ind i Nabohjælp.

Målet skal nås i samarbejde med politiet og Bo Trygt, som vil arbejde målrettet på at forebygge indbrud gennem mere sikre huse, bedre nabofællesskab og en generelt mere målrettet dialog mellem Greveborgerne og politiet.

 

Det siger Greve Kommune

”Hvert år oplever mange Greveborgere at komme hjem efter et indbrud. Det er en forfærdelig og krænkende oplevelse, som frarøver borgerne den sikkerhed og tryghed, de har krav på i eget hjem. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu både har besluttet nogle konkrete mål og fået det her samarbejde op at køre.”

- Borgmester Pernille Beckmann

 

Det siger politiet 

”Vi vil tale med borgerne om, hvordan de sikrer deres hus, så døre og vinduer ikke bliver en let indgang for en tyv. Desuden ved vi, at Nabohjælp virker, så det vil vi også opfordre alle borgere til at melde sig ind i, så tyvene får meget svære arbejdsbetingelser."

- Direktør i Midt- og Vestsjællands Politi, Lene Sørensen

 

Det siger Bo Trygt

”Bo Trygt i Greve Kommune vil både skabe mere tryghed og bidrage med vigtig viden og erfaring om, hvordan vi lokalt og på landsplan kan blive bedre til at forebygge indbrud. Her er lokale indsatser i et tæt samarbejde mellem kommune, politi og borgere nemlig et af vores stærkeste redskaber.”

- Programchef for Bo Trygt, Britt Wendelboe