Greve Seniorråd (tidligere kaldet Ældrerådet) er oprettet med det formål at medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere. Rådet skal derfor sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og Byrådet udbygges.

Greve seniorråd rådgiver Byrådet i sager, der har betydning for ældres vilkår. Seniorrådet har forud for den politiske behandling mulighed for at udtale sig i alle forslag, som vedrører ældrebefolkningen. Det gør sig gældende både på det sociale område, det kulturelle, det tekniske og det miljømæssige.

Seniorrådet kan også selv bringe emner op til behandling og forelæggelse for Byrådet. Seniorrådet har fokus på- og behandler primært sager om forholdene vedrørende:

  • Plejecentre, hjemmehjælp, hjemmepleje og omsorg
  • Madservice
  • Boligforhold/muligheder
  • Lokale transportmuligheder
  • Aktiviteter og frivilligt socialt arbejde

Greve seniorråd består af 7 medlemmer, der er valgt for 4 år. Valget afholdes samtidig med valget til Byrådet.

Alle Greveborgere over 60 år er opstillings- og stemmeberettigede.
I Greve Kommune foregår seniorrådsvalget ved brevafstemning.

Hvem er omfattet?
Alle borgere over 60 år er repræsenteret af Greve seniorråd.

Greve seniorråds medlemmer

  • Kirsten Andersen (formand)
  • Elo Knudsen (næstformand)
  • Finn Brozek
  • Flemming Vahlgreen
  • Palle Jacobsen
  • Knud Bloksgaard