Planforslag for Kommuneplantillæg nr. 6.3 og Lokalplan nr. 11.57 for Etageboligbebyggelsen Strandby Huse i Hundige Strandby

Lokalplangrænse 11 57

Kontakt

Plan
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43 97 96 40
plan@greve.dk

Planforslag for Kommuneplantillæg nr. 6.3 og Lokalplan nr. 11.57 for Etageboligbebyggelsen Strandby Huse i Hundige Strandby

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet udgør ca. ca. 3.800 m2. Området ligger syd for Strandcentret for enden af Frydenhøj Allé ved hjørnet af Hundige Centervej og baneterrænet.

Baggrunden for lokalplanen

Byrådet udbød i foråret 2020 et areal i Hundige Strandby (tidligere kaldt Hundige Øst) til opførelse af varierende typer af boliger og vedtog i august 2020 valg af byder. Lokalplan nr. 11.57, som udgør et delområde i udbuddet, omhandler opførelse af etageboliger. Projektet betyder, at der er udarbejdet en ny lokalplan og et kommuneplantillæg for området.

Lokalplanforslagets indhold

Lokalplanens intentioner er at muliggøre etageboliger med varierende boligstørrelser. Boligerne skal opføres som tre punkthuse – Strandby Huse, der er trukket tilbage på grunden, så der er mulighed for at anlægge ny beboerparkering ud mod Frydenhøj Allé ved Strandcentrets eksisterende parkeringspladser. Derudover er der syd for bebyggelsen grønne opholdsarealer og plads til aktiviteter.

Samtidig er der i området arbejdet med LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), som kan opleves rekreativt med åbne render og lavninger. Husene er drejet i forhold til hinanden og optimeret i forhold til sol og skygge. Alle beboere vil få udsigt i to retninger og mulighed for altan.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af ca. 48 etageboliger i 4 etager med facader i changerende lyse jordfarver.

Lokalplanen kan ses her

Miljøvurdering

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til Kommuneplantillæg nr. 6.3 og Lokalplan nr. 11.57 udarbejdet en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen er i høring sammen med Kommuneplantillæg og Lokalplan.


Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet, jf. Planlovens § 58, stk. 1 nr. 3. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelse. Klagen skal oprettes via klageportalen og indsendes til kommunen.


De nærmere regler for indgivelse af klage kan ses på Nævnenes Hus

Offentlig fremlæggelse

Forslag til Kommuneplantillæg og Lokalplan er den 17. maj 2021 godkendt af Greve Byråd. Planforslagene er i offentlig høring i perioden fra den 20. maj til den 15. juli 2021.

Forslag til Tillæg 6.3 til Kommuneplan 2017

Forslag til Lokalplan nr. 11.57 for Etageboligbebyggelsen Strandby Huse i Hundige Strandby

Derudover kan I se forslag til kommuneplantillæg og lokalplan inde på hjemmesiden Hundige Strandby sammen med tidsplaner og videre proces for Hundige Strandby.


Har du spørgsmål kan du skrive til: plan@greve.dk.

Din kommentar

Høringssvar til de fremlagte planer, skal du sende via:

  • 'Din mening' i de digitale planer (kommuneplantillæg eller lokalplan)
  • plan@greve.dk
  • Greve Rådhus, Center for Teknik og Miljø, Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Høringssvar skal være modtaget senest den 15. juli 2021.

Bemærkningerne vil indgå i Byrådets videre behandling af forslaget efter høringsfristens afslutning. Du vil først få svar på dine bemærkninger efter den politiske behandling.

Midlertidig retsvirkning

Indtil Byrådet har vedtaget og offentliggjort lokalplanen må ejendommene, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan.

Der gælder efter planlovens §17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra den 20. maj 2021, indtil offentliggørelsen af en vedtaget lokalplan, dog senest til den 20. maj 2022.

Greve Byråd