Den overordnede vision for den økonomiske politik er:
”At sikre en robust økonomi for kommunen på kort og langt sigt, så udsving i fx indtægter, udgifter, renter og børskurser kan håndteres på en tilfredsstillende måde, så pludselige opbremsninger i de borgerrettede ydelser og services undgås”.
De grundlæggende værdier sætter den overordnede retning for den økonomiske styring af kommunen.
Kommunen arbejder med følgende fem værdier:
- Greve Kommune er en effektiv kommune
- Greve Kommunes anlægsmasse skal løbende have forøget standarden
- Greve Kommune bruger ingen penge uden anvisning af finansiering med mindre, at der er tale om udbetaling af erstatninger fx efter retssager
- Greve Kommunes kapitalforvaltning har et værdibevarende sigte
- Greve Kommunes økonomiske styring sker via overholdelse af den økonomiske politik