Ejendomsstrategien skal være med til at sikre, at Greve Kommune fremover får færre, men bedre og billigere kvadratmeter i de kommunale bygninger.

Byrådet vedtog i marts 2015 en ejendomsstrategi for de kommunale bygninger.

Strategien er blevet til i samarbejde med repræsentanter for brugerne og har været i høring på institutioner, skoler m.v.

Baggrunden for strategien er en række udfordringer på ejendomsområdet.

En del bygninger er nedslidte, utidssvarende og trænger til genopretning. Samtidig skal der spares på udgifterne til driften af bygningerne gennem effektivisering og bedre udnyttelse af lokaler.

Strategiske mål

De overordnede mål for ejendomsstrategien er:

  • At skabe balance mellem udbud (bygningerne) og efterspørgsel (brugerne) på kvadratmeter
  • At optimere anvendelse og drift af de lokaler/ejendomme kommunen har gennem udnyttelse af stordriftsfordele

Byrådet vil arbejde for at gennemføre strategien med fokus på samarbejde og brugernes behov.

Aktive og ansvarlige borgere og medarbejdere kræver gode og veldrevne fysiske rammer.