Mad og måltidspolitikken er vedtaget af Greve Kommunes Byråd i juni 2016

Forord

Måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har livslang indflydelse på sundheds- og livsstilsvaner i voksenlivet.
Derfor har der de seneste år været fokus på mad og måltider i daginstitutioner fra politisk side.
”Vision 2020, Greve – hvor livet er grønt” har blandt andet som overordnet målsætning at gøre Greve Kommune til ét af mest attraktive steder at steder at leve.
Derfor tager Greve Kommune ansvar for dagtilbuddenes arbejde med børnenes sundhed og trivsel gennem en Mad & Måltidspolitik, der både har fokus på sund kost og på måltidet som en social og kulturel ramme.
Børnene i Greve Kommunes dagtilbud skal have energi til at lege og lære. I løbet af de mange timer, som børn er i dagtilbud dagligt, skal de have sund mad og drikke, der giver dem god energi til alt det spændende, der sker.
Et måltid handler om meget mere end sund kost. Måltidet i danske dagtilbud er også en social og kulturel ramme om det at spise. Den ramme, dagtilbuddene skaber om måltiderne, er lige så vigtig for barnets udvikling som det, der spises. Barnets sanser bliver udfordret af madens smag, duft og konsistens, og barnet lærer at mærke forskellen på at være sulten og mæt, mens det spiser. Samtidig er måltidet en aktivitet, hvor barnet har mulighed for at udvikle en lang række kompetencer som f.eks. sprog, motorik og sociale færdigheder i fællesskabet med kammeraterne og de voksne i dagtilbuddet.
Sund kost og sunde madvaner er også forældrenes ansvar. Derfor er det vores ambition, at Mad & Måltidspolitikken også fungerer som inspiration for forældrene i forbindelse med sund kost til børn i 0 - 6 års alderen.
Pernille Beckmann
Borgmester

Rammerne for Mad & Måltidspolitikken

Samtlige daginstitutioner i Danmark skal tilrettelægge og tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn. Det er kun frokostmåltidet, som kommunerne er forpligtet til at tilbyde. I Greve Kommune får alle 0 - 3 årige børn tilbudt fuld kost som en del af tilbuddet.

Børn i børnehaver og integrerede institutioners børnehavegrupper får enten tilbudt frokostmåltid eller fuld kost mod forældrebetaling, eller de medbringer en madpakke hjemmefra. Det er forældregruppen i det enkelte 3 - 6 års dagtilbud, der vælger, om der skal være frokostordning i dagtilbuddet.

Det sunde frokostmåltid skal bl.a. bidrage til, at børn udvikler sunde mad- og spisevaner tidligt i barndommen. Daginstitutionen er et af de miljøer, hvor barnet på en naturlig måde kan lære sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad og måltider.

Mad & Måltidspolitikken har som mål at skabe en fælles forståelsesramme, som understøtter det enkelte dagtilbuds arbejde med sund kost og måltidet som en social og kulturel ramme om børnenes udvikling, sundhed og trivsel. Vi tager udgangspunkt i dansk kultur, og vi ser udelukkende kulturelt og religiøst betinget mad som et supplement og aldrig som en erstatning for traditionel dansk mad.

Mad & Måltidspolitikken henvender sig til både medarbejdere i Greve Kommunes dagtilbud og til børnenes forældre. Samtidig er det målet, at politikken sætter rammer for, hvordan børnene i det enkelte dagtilbud inddrages i tilberedningen af maden og aktiviteter omkring selve måltidet.

Mad & Måltidspolitikken lever op til de officielle danske anbefalinger for sund kost til børn i alderen 0 – 6 år. Derudover bygger den på Greve Kommunes Dagtilbudspolitik, Sundhedspolitik og Børne- og Ungepolitik, og den omfatter alle 0 - 6 årige børn i Greve Kommunes dagtilbud.

Det er et mål, at Mad & Måltidspolitikken skal være levende både på de enkelte stuer i dagtilbuddene og i børnenes hverdag uden for dagtilbuddet. Derfor er Mad & Måltidspolitikken et resultat af en proces, hvor både politikere, forældre, ledere af dagtilbud, pædagogiske medarbejdere og køkkenmedarbejdere har bidraget med, hvad de synes, en Mad & Måltidspolitik i Greve Kommune skal indeholde.

 

Tema 1: Sund mad i dagtilbud

Det forstår vi ved sund mad i dagtilbud

Vi ved, at måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har livslang indflydelse på sundheds- og livsstilsvaner i voksenlivet.

Sund mad er mad, der er tilberedt af gode råvarer og indeholder alle de næringsstoffer, som børnene har brug for. Men maden er kun sund, når den bliver spist – så sund mad er også veltillavet mad, der smager og dufter godt, som serveres i rare omgivelser, og som udfordrer børnenes sanser.

Vejen dertil

Dagtilbuddene skal altid følge de gældende danske anbefalinger for sund kost til 0 - 6 årige i dagtilbud.

I Danmark spiser vi generelt meget varieret, og vi spiser mad fra mange forskellige kulturer: pasta fra Italien, ris fra Kina og bønner fra Sydamerika for bare at nævne nogle. Maden i Greve Kommunes dagtilbud skal tage udgangspunkt i den danske madkultur og madtradition, og samtidig skal mad fra andre kulturer og traditioner serveres som et supplement og en variation, så børnene også gennem maden oplever mangfoldigheden i den verden, de er en del af.

Dagtilbuddene skal sørge for, at der til hvert måltid serveres mad, så alle børn kan spise, uanset deres kulturelle eller religiøse baggrund. Børnene behøver ikke spise den samme mad, og forskellene i, hvad de enkelte børn må spise, er en fin anledning til en snak om forskelle og ligheder mellem kulturer.

Forskellige madvarer indeholder forskellige næringsstoffer og giver forskellige oplevelser med smag, duft og konsistens. For at udvikle barnets smagssanser og kendskab til forskellige madvarer og sikre, at barnet får alle de næringsstoffer, det har brug for, er det dagtilbuddenes og forældrenes fælles opgave at sørge for et varieret udvalg af sunde madvarer og måltider fra dag til dag.

Børn spiser ikke lige meget. Nogle spiser mere og nogle spiser mindre, og det kan variere fra dag til dag, hvor sultent barnet er. Fødevarestyrelsen anbefaler hvor store mængder, der skal beregnes til hvert barn, fx hvor meget frugt og grønt der mindst skal tilbydes ved frokostmåltidet. Mængderne er et vejledende gennemsnit for hele børnegruppen, og det er dagtilbuddenes opgave at sikre, at der altid skal serveres mad nok, så børnene kan blive mætte.

Dagtilbuddene skal sørge for, at børnene har nem og fri adgang til koldt postevand i daginstitutionen. De helt små, der ikke selv kan hente drikkevand, skal tilbydes at drikke flere gange dagligt – også mellem måltiderne.

Tema 2: Kvalitet i børnehøjde

Hvad forstår vi ved kvalitet i børnehøjde

Madens kvalitet er afgørende for både børnenes sundhed og for deres lyst til og glæde ved at spise den mad, der bliver serveret i dagtilbuddene.

God kvalitet betyder gode og friske råvarer, der så vidt muligt er økologiske. God kvalitet betyder også, at den mad, vi tilbereder og serverer for børnene, er bæredygtig - at vi bruger sæsonens råvarer, og at de er fremstillet så tæt på os, som muligt. Sund, økologisk og ernæringsrigtig kost er med til at give børnene gode livsbetingelser – og børn der trives har energi til leg og læring.

Vejen dertil

Maden, der serveres i Greve Kommunes dagtilbud, skal følge Fødevarestyrelsens anbefalinger. Derudover har Greve Kommunes dagtilbud nogle målsætninger inden for økologi, bæredygtighed, madspild, sæsonens råvarer og madens kvalitet. Vi anvender så vidt muligt nøglehulsmærkede varer og fuldkornsprodukter.

I Greve Kommunes dagtilbud anvender vi så vidt muligt sæsonens økologiske råvarer, der er fremstillet så lokalt, som muligt. Sæsonens råvarer er både de sundeste og billigste, og ved at købe råvarer, der er fremstillet så lokalt som muligt, er vi med til at passe på miljøet. I 2014 vedtog folketinget Økologiplan Danmark - Sammen om økologien. Her anbefales det, at køkkener, der drives af det offentlige, lægger om og når mindst 60 procent økologi senest i 2020. Flere af Greve Kommunes dagtilbud har allerede nået målet, og alle er på vej.

Vi køber råvarer af god kvalitet. Kodeordene for kvalitet er friskhed, enkelhed, variation og økologi. Madens kvalitet har indflydelse på både børnenes sundhed og deres nydelse af måltidet. Maden skal have en høj kulinarisk kvalitet og passe til børnenes smagsløg, den skal smage godt, den skal være indbydende og den skal bidrage til børnenes udvikling af en madkultur. Børnene skal ikke bare spises af - de skal have en god oplevelse rundt om bordet.

Dagtilbuddene skal arbejde på at minimere madspild. En vigtig faktor for at mindske miljøbelastningen og forbedre klimaet er at reducere spild af mad. Samtidig er det også godt for institutionens madbudget.

Tema 3: Det pædagogiske måltid

Hvad forstår vi ved det pædagogiske måltid

Vi ved, at måden et måltid i dagtilbuddet organiseres, gennemføres og planlægges på har betydning for barnets måltidsoplevelse og dermed barnets forhold til mad og måltider fremadrettet. Mad og måltider i dagtilbud skal således ikke kun handle om ernæring, da et ensidigt fokus på ernæring gør, at vi nemt overser andre oplagte muligheder for sundhedsfremme, som måltidet også rummer.

Det fælles frokostmåltid er en oplagt ramme for den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og læring kan udfolde sig. Det er en helt særlig stund på dagen, hvor barnet samles med dets kammerater og de voksne i dagtilbuddet, og hvor værdier og normer afprøves i fællesskabet.

En af de fornemste opgaver, personalet i dagtilbuddene har, er at yde omsorg og nærhed samt at opdrage og udvikle børnenes potentialer ved at støtte og udfordre barnet, så det kan blive en kritisk, demokratisk medborger i samfundet. Derfor skal den sunde kost indtænkes i en bredere social og kulturel forståelse af måltidet.

Derfor er der i Greve Kommune fokus på, hvordan måltidskulturen i institutioner kan bidrage til børns lyst til, mod på og accept af sund mad og på, hvordan måltiderne inddrages i dagtilbuddenes arbejde med børnenes udvikling.

Vejen dertil

Formålet med det pædagogiske måltid er blandt andet at uddanne børn til kritiske og bevidste forbrugere. Når børn får lov at være med til at fremstille den mad, de skal spise, får de viden om maden – hvor den kommer fra og hvad den består af. Når de selv har været med til at lave maden, får de også lyst til at smage på den og dermed spise mere varieret, hvilket gør dem sundere på lang sigt. Derfor skal personalet så vidt muligt inddrage børnene i madlavningen.

Ligesom der skal være kvalitet i den mad, dagtilbuddene serverer for børnene, skal der også være kvalitet i det samvær, der er om det fælles måltid. Maden skal serveres på et pænt dækket bord – uanset om det er mad tilberedt af dagtilbuddet eller det er madpakken, barnet har med hjemmefra. Og de danske værdier med at sidde sammen, hjælpe hinanden, tale sammen og lytte til hinanden rundt om bordet skal være en del af det pædagogiske måltid.

Måltidet rummer mulighed for interaktioner mellem børn og voksne, som både har fokus på omsorg og dannelse samt udvikling af børnenes kompetencer inden for de 6 læreplanstemaer. Derfor skal personalet inddrage barnet aktivt for på den måde at udnytte måltidets mange pædagogiske muligheder for at barnet kan udvikle både motorik og sanser, sprog og begreber, koncentration og fordybelse samt selvtillid og selvværd og sociale kompetencer som indføling og samarbejde.

Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet er rollemodeller. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad- og måltidsvaner. Børn er nysgerrige efter at prøve nye retter og få nye smagsindtryk − men de kan også være skeptiske over

for retter, de ikke har smagt tidligere. Derfor er det særligt vigtigt, at personalet er opmærksomme på, at de er rollemodeller for børnene og selv spiser af den mad, der bliver serveret – og viser børnene, at de synes, det smager godt og er dejligt at spise.

 

Eksempler på børnenes læring under det pædagogiske måltid

 

Motorisk udvikling

Øves fx når børn fra helt små lærer at kravle op i de høje stole og på bænken eller når de henter service og bestik

 

Sprog

Sproglige kompetencer øves, når børn og voksne taler sammen omkring bordet om madens former, farver, smag og konsistens, om hvad der er med på madpakken, og om hvor maden kommer fra.

 

Omverdensforståelse

At opnå en fornemmelse for struktur i rum øves, når børn lærer tingenes pladser at kende, lærer at dække rullebordet, finder deres pladser ved spisebordet osv.

 

Sociale kompetencer

Øves, når børn lærer at samarbejde om opgaver såsom at rydde op og give plads til hinanden på bænken, hjælpe hinanden med at hælde op, sende skåle og fade videre

 

Koncentration og fordybelse

Udvikles når børn i samspil med de voksne påtager sig opgaver, udtænker løsninger på praktiske opgaver mv.

 

Selvtillid og selvværd

Fremmes når børn oplever, at de bidrager positivt til fællesskabet og når børn oplever at kunne selv.

 

Tema 4 - Fælles ansvar

Hvad forstår vi ved fælles ansvar

Mange børn opholder sig i daginstitutionen størstedelen af dagen. Derfor er det væsentligt at sikre, at de har adgang til sunde måltider – både mellem- og frokostmåltider. Det er et ansvar, som skal løftes sammen med forældrene.

Fødevarestyrelsens anbefalinger gælder for den daglige kost og ikke for særlige lejligheder som fødselsdage, fester og pædagogiske aktiviteter. Her er det forældrebestyrelsernes ansvar i samarbejde med personalet at udforme retningslinjer for mad og drikke ved særlige lejligheder.

Vejen dertil

I Greve Kommunes vuggestuer og vuggestueafdelinger i integrerede institutioner får alle børn både frokost og mellemmåltider som en del af tilbuddet. I børnehaver og integrerede institutioners afdelinger for 3 – 6 årige, er det et flertal af forældrene, der beslutter, om der skal være en forældrebetalt frokostordning, hvor dagtilbuddet sørger for, at børnene får et sundt frokostmåltid.

I de dagtilbud, der ikke har frokostordning, få børnene madpakker med hjemmefra. Børnene har brug for en sund og spændende madpakke, så de har energi til leg og læring hele dagen i dagtilbuddet. Dagtilbuddets personale skal stå til rådighed for forældrene til at guide i forhold til, hvordan forældrene kan sammensætte en sund og spændende madpakke til børnene.

Børnene spiser både i dagtilbuddet og hjemme. For at give forældrene mulighed for at planlægge aftenmåltidet i hjemmet, skal de dagtilbud, der tilbyder mad til børnene, lægge madplaner på BørneIntra, så forældrene kan se, hvad børnene har fået at spise i dagtilbuddet.

Alle dagtilbud skal i samarbejde med forældrebestyrelsen formulere lokale principper for mad og måltider, som tager udgangspunkt i Mad & Måltidspolitikken.

 

Specialkost og fritagelse for at deltage i madordning:

Hvis et barn har brug for specialkost og derfor ikke kan spise den mad, dagtilbuddet serverer, kan det medbringe mad hjemmefra, og der vil ske en reduktion i forældrebetalingen.

Der er dog 2 betingelser, der skal være opfyldt for ikke at deltage i dagtilbuddets madordning:

 

undefined1. undefinedBarnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost.

undefined2. undefinedKommunalbestyrelsen vurderer, at kommunen ikke forsvarligt kan tilbyde barnet frokost i daginstitutionen.

 

Både punkt 1 og 2 skal være opfyldt.

 

Der er således ikke grundlag for, at et barn kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen, alene fordi forældrene via en lægeerklæring eller andet kan dokumentere, at barnet er lactoseintolerant eller allergisk over for æg, fisk eller andet. Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan træffe afgørelse om, hvorvidt et barn kan fritages fra frokostmåltidet mod en reduktion i forældrebetalingen.

 

 

Tema 5 - Kompetenceudvikling og videndeling

Hvad forstår vi ved kompetenceudvikling og videndeling

Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden.

At fremstille sunde måltider, der både er varierede og ernæringsrigtige kræver viden. Derfor tilbyder Greve Kommune alle køkkenmedarbejdere forskellige former for kompetenceudvikling og muligheder for videndeling.

Vejen dertil

Alle køkkenmedarbejdere deltager årligt i 3 fælles møder, hvor de får ny viden om sund kost til børn i alderen 0 - 6 år. Det kan fx være en konsulent fra Fødevarestyrelsen, der fortæller om den sidste nye forskning. Det kan også det kan være en foredragsholder, der underviser køkkenmedarbejderne i, hvordan de reducerer madspild i hverdagen, eller hvordan børnene kan inddrages i madlavningen.

En gang om året er alle køkkenmedarbejdere på en ekskursion til enten en producent eller en institution, der kan give dem inspiration til arbejdet med at fremstille sund, ernæringsrigtig, og spændende mad til børnene. Det kan fx være et besøg i Københavns Madhus, Årstiderne eller Svanholm Gods.

Formålet med møderne og ekskursionerne er dels kompetenceudvikling dels videndeling, hvor køkkenmedarbejderne inspirerer hinanden og deler tips og gode opskrifter.

En dag om året afholder alle køkkenmedarbejdere Fælles Spisedag i Greve Kommunes daginstitutioner, hvor de sætter fokus på sund mad i børnehøjde ved at servere det samme måltid i alle dagtilbud med frokostordning.

Alle køkkenmedarbejdere i dagtilbud har fået udleveret en iPad med et program, som de bruger til at registrere den egenkontrol, som Fødevarestyrelsen kræver, de skal udføre. Samtidig sørger programmet for, at køkkenmedarbejderne altid får de nyeste anbefalinger fra Fødevarestyrelsen. På den måde sikrer Greve Kommune, at vi hele tiden lever op til de aktuelle anbefalinger.