Rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet

Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet er en aftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen.

Hvert år godkendes en rammeaftale for faglig udvikling og prisfastsættelse på det specialiserede socialområde og på specialundervisningsområdet. Rammeaftalen er en aftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen. Rammeaftalen består af to dele:

  • En udviklingsstrategi, som har fokus på den faglige udvikling i de sociale tilbud for børn og voksne og på specialundervisningsområdet. Udviklingsstrategien har desuden fokus på kommunernes og regionens behov for at oprette nye pladser og tilbud. Udviklingsstrategien godkendes af Byrådet i maj/juni.
  • En styringsaftale, som fastlægger rammerne for prisudviklingen i Region Sjælland, herunder principper for takst- og omkostningsberegning og betalingsmodeller på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Styringsaftalen godkendes af Byrådet i september/oktober.