Gå til hovedindhold

Velfærdsborgersamlingen

Læs mere om velfærdsborgersamlingen og borgersamlinger generelt.

Greve Byråd ønsker borgernes input til, hvordan fremtidens velfærd skal være. Derfor har de besluttet at oprette en såkaldt velfærdsborgersamling, som sammen skal drøfte og komme med anbefalinger til fremtidens velfærd i Greve Kommune.

Velfærdsborgersamlingen kommer til at bestå af 36 borgere, som bliver udvalgt ved lodtrækning blandt alle interesserede. Lodtrækningen tager højde for, at deltagerne skal afspejle mangfoldigheden i Greve Kommunes geografi, uddannelse, alder og køn.

Arbejdet i borgersamlingen bliver en blanding af ekspertoplæg og samtaler, som bliver ledet af et eksternt firma. Møderne foregår både hverdage efter almindelig arbejdstid og på lørdage. Borgersamlingen udarbejder til sidst en række anbefalinger, som byrådet får overrakt til byrådsmødet i juni.

Borgersamling som metode

En borgersamling er en metode, hvor man som myndighed inddrager borgere i den politiske beslutningsproces inden for et givent emne. Det har til formål at skabe bedre rammer for de politiske beslutninger og styrke den demokratiske inddragelse.

Metoden er inspireret af internationale erfaringer fra lande, som længe har arbejdet med borgersamlinger, og den bliver ofte brugt til at tale om komplekse emner, som er fyldt med dilemmaer og svære spørgsmål.

Greve Kommune har allerede gode erfaringer med borgersamlinger. Sidste år oprettede byrådet en klimaborgersamling, som kom med en række gode anbefalinger, som byrådet fortsat arbejder med og implementerer politisk.

Sidst opdateret: 3. januar 2024

Kontakt

Center for Økonomi & HR

Rådhusholmen 10
2670 Greve

Telefon: 43 97 97 97

Send Digital Post (kræver MitID)